Nyhed.
RUSSISKE IKONER
Vi vil fremover tilbyde antikke russiske
ikoner på siden.
ADVARSEL
Udenlandske svindlere sender mails med afsenderadressen:
hans.moestrup@galleri-moestrup.com
Den mail-adresse er ikke min.
Svindlerne tilbyder værker fra min hjemmeside
til særpriser og med rate betalinger
Det er phishing/svindel. Opgiv aldrig bankrelaterede
oplysninger
Jeg har kun 1 mailadresse, den
står på denne hjemmeside.
Er du i tvivl så ring 98398139
Venlig hilsen
Hans Moestrup
VÆRKFORTEGNELSER – CATALOGUE RAISONNÉS
Gennem de mere end 40 år jeg har beskæftiget mig med kunst, har jeg næret en særlig kærlighed til de grafiske teknikker og jeg har udarbejdet/udgivet flere værkfortegnelser – komplette gennemillustrerede fortegnelser - over danske og udenlandske kunstneres grafiske værker.
Bøgerne anvendes i dag verden over af museer, auktionshuse, gallerier og samlere, når der refereres til grafiske værker af kunstnere som Ejler Bille, Henry Heerup, Maurice Estève, Louis Marcoussis og Zao Wou-Ki.
På hjemmesidens ”BØGER” har jeg værkfortegnelser og kunstbøger med originalgrafik til salg. Her finder du såvel nyudkomne som ældre sjældne værker.
Du er også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du søger specifikke værker eller kunstnere, som ikke er på hjemmesiden. Jeg har et omfattende kontaktnet i ind-og udland, der måske kan hjælpe med at finde netop det billede, du søger.
Forsendelse
Og selvfølgelig er du meget velkommen til at komme og se værkerne. Men hvis Skørping ligger noget af vejen, så sender jeg selvfølgelig over hele landet.
GRAFISKE VÆRKERS STAND OG VÆRDI
”Det kræver god moral at sælge elastik i metermål” Storm P.
De seneste 10-15-20 år har det internationale kunstmarked i stadigt højere grad fokuseret på et grafisk værks stand som bestemmende for dets reelle værdi.
To eksemplarer af det samme litografi af f.eks. Asger Jorn kan koste hvad som helst mellem 6.000 og 20.000 kr. - afhængig af værkets stand.
Salgsprisen på et grafisk værk bør derfor altid spejle, om farverne er falmet, papiret er syreskadet (dårlig indramning), har folder, er repareret eller er beskåret.
Som en naturlig konsekvens af denne udvikling er hvert grafisk værk på denne hjemmeside ledsaget af en vurdering af værkets stand med fra 6 til 1 "kugler", hvor 6 betegner den optimale og 1 den ringeste stand.
6 Værker i perfekt stand – helt uden brugsspor af nogen art. Sjældent for ældre værker.
5 Værket er i fremragende stand, ikke falmet, beskåret eller syreskadet.
4 Værk er i god stand, ikke falmet, beskåret eller syreskadet, men måske med let lysrand. Se kommentar.
3 Værket er i acceptabel stand omend med mindre skader. Middelkategorien. Værket vil typisk være fuldt præsentabelt til indramning. Se kommentar. De beskrevne skader influerer noget på prisen
2 Værket præsenterer pænt i indrammet stand, men er typisk let falmet, syreskadet eller beskåret. Se kommentar. Prisen bør være betydeligt lavere end prisen for et kategori 6-4.
1 Værket er i dårlig stand, stærkt falmet, syreskadet, repareret, beskåret. Se kommentar. Prisen bør ligge på mellem 25 og 40% af prisen for et kategori 6-4 værk
Generelt anbefales, at du vælger værker i en stand kategori 6-5-4-3 og kun værker i stand 2 og 1, hvis de er usædvanligt sjældne eller billige.
Jeg står i øvrigt altid til rådighed med supplerende informationer om værker eller kunstnere på denne hjemmeside.