SØG

   Dansk
   English

 

 

VELKOMMEN til mit netgalleri med et bredt udvalg af dansk og udenlandsk kunst. Efter aftale kan alle værker selvfølgelig ses in natura.

 SÆRTILBUD

Fra tid til anden vil der være særligt favorable tidsbegrænsede SÆRTILBUD, hvor du kan gøre et kup. Du finder dem ved at klikke på den lilla SÆRTILBUDs  knap i øverste linje til højre, der kun er synlig, når der er aktive SÆRTILBUD.                                          

 

CARL-HENNING PEDERSEN

En privat samling værker af Carl-Henning Pedersen indeholdende to akvareller, 2 unikke fade udført på Kongelig Porcelæn samt omkring100 originalgrafiske raderinger, træsnit og litografier udstilles pt på min hjemmeside. Bl.a ses de 6 usædvanligt store,mesterlige farveraderinger, kunstneren udførte 1992-95 samt den komplette serie  på 24  farvelitografier inspireret af H.C Andersens Eventyr. Vel nok den største samlede præsentation af denne store kunstners grafiske oeuvre nogensinde

 

 VÆRKFORTEGNELSER – CATALOGUE RAISONNÉS

Gennem de mere end 40 år jeg har beskæftiget mig med kunst, har jeg næret en særlig kærlighed til de grafiske teknikker og jeg har udarbejdet/udgivet flere værkfortegnelser – komplette gennemillustrerede fortegnelser - over danske og udenlandske kunstneres grafiske værker.

Bøgerne anvendes i dag verden over af museer, auktionshuse, gallerier og samlere, når der refereres til grafiske værker af kunstnere som Ejler Bille, Henry Heerup, Maurice Estève, Louis Marcoussis og Zao Wou-Ki.

På hjemmesidens ”BØGER” har jeg værkfortegnelser og kunstbøger med originalgrafik til salg. Her finder du såvel nyudkomne som ældre sjældne værker.

Du er også  meget velkommen til at kontakte mig, hvis du søger specifikke værker eller kunstnere, som ikke er på hjemmesiden. Jeg har et omfattende kontaktnet i ind-og udland, der måske kan hjælpe med at finde netop det billede, du søger.

Forsendelse

Og selvfølgelig er du meget velkommen til at komme og se værkerne. Men hvis Skørping ligger noget af vejen, så sender jeg selvfølgelig over hele landet. 

 

GRAFISKE VÆRKERS STAND OG VÆRDI

 Det kræver god moral at sælge elastik i metermål”     Storm P.

De seneste 10-15-20 år har det internationale kunstmarked i stadigt højere grad fokuseret på et grafisk værks stand som bestemmende for dets reelle værdi.

To eksemplarer af det samme litografi af f.eks. Asger Jorn kan koste hvad som helst mellem 6.000 og 20.000 kr. - afhængig af værkets stand.

Salgsprisen på et grafisk værk bør derfor altid spejle, om farverne er falmet, papiret  er syreskadet (dårlig indramning), har folder, er repareret eller er beskåret.

Som en naturlig konsekvens af denne udvikling er hvert grafisk værk på denne hjemmeside ledsaget af en vurdering af værkets stand med fra 6 til 1 "kugler", hvor 6 betegner den optimale og 1 den ringeste stand.

6 Værker i perfekt stand – helt uden brugsspor af nogen art. Sjældent for ældre værker.

5 Værket er i fremragende stand, ikke falmet, beskåret eller syreskadet.

4 Værk er i god stand, ikke falmet, beskåret eller syreskadet, men måske med let lysrand. Se kommentar.

3 Værket er i acceptabel stand omend med mindre skader. Middelkategorien. Værket vil typisk være fuldt præsentabelt til indramning. Se kommentar. De beskrevne skader influerer noget på prisen

2 Værket præsenterer pænt i indrammet stand, men er typisk let falmet, syreskadet eller beskåret. Se kommentar. Prisen bør være betydeligt lavere end prisen for et kategori 6-4.

1 Værket er i dårlig stand, stærkt falmet, syreskadet, repareret, beskåret. Se kommentar. Prisen bør ligge på mellem 25 og 40% af prisen for et kategori 6-4 værk

Generelt anbefales, at du vælger værker i en stand kategori 6-5-4-3 og kun værker i stand 2 og 1, hvis de er usædvanligt sjældne eller billige.

Jeg står i øvrigt altid til rådighed med supplerende informationer om værker eller kunstnere på denne hjemmeside.

NYHEDER

Galleri Moestrup  •  Hellum Byvej 9  •  9520 Skørping  •  Denmark  •  Tel. + 45 9839 8139  •  hans.moestrup@mail.dk  •  galleri-moestrup.dk
Nordjysk Webdesign ApS