SØG

   Dansk
   English

Picasso, Pablo: 2 grafiske serier

 

Le Gout du Bonheur.

I 1970 udgav Picasso i et samarbejde med tre forlag Cercle d'Art, Frankrig, Schönemann, Tyskland og Harry Abrams, USA en kassette med 71 serigrafier (26 i farver og 45 i sort/hvid) udført efter Picassos skitsebøger. Trykningen blev foretaget af den tyske mestertrykker Günter Dietz, der i disse år blev verdensberømt på trykningen af Hundertwassers teknisk set komplicerede serigrafier. Picasso krævede at serigrafierne blev trykt i samme format som hans tegninger og at de færdige serigrafier optimalt formidlede de materialer Picasso selv havde brugt i tegningerne, blyant, kridt tusch og kul. Og kunstneren fulgte processen nøje og godkendte personligt hvert enkelt blad i serien. Hvert serigrafi blev trykt på 200 gr Arches papir i 666 eksemplarer x 3 ialt 1998 eksemplarer, fordelt mellem de 3 forlæggere. Mens kassetterne til serien var individuelt nummereret 1-666, blev de enkelte tryk ikke nummereret, men man ser ofte serigrafier fra mappen, der har fået overført kassettens nummer til arket (helt legalt iøvrigt). 

Titlen Le Gout du Bonheur betyder Smagen af Lykke og iflg den franske forfatter Jean Marsenac kan suiten ses som Picassos personlige "dagbog" (hver komposition er dateret i trykket) over temaerne kærlighed og begær. Størstedelen af de farvede kompositioner er ofte cigaretrygende mandsportrætter, mens de sort/hvide serigrafier meget ofte har mere eller mindre eksplicitte erotiske motiver, som en  større del af Picassos grafiske produktion har det.

De her udbudte serigrafier stammer fra en tysk udgave nummereret DE 144/666. Nummeret er med blyant anført på bagsiden af arket

 

Carnet de la Californie

I 1953 forlod Picassos mangeårige samlever Francoise Gilot den 72 årige kunstner. Allerede samme år mødte Picasso den 26 årige Jacqueline Roque, der blev hans sidste samlever og muse. De flyttede sammen i 1954, blev gift i 1961 og blev sammen til Picassos død i 1973.

I 1955 købte Picasso Villa la Californie (idag omdøbt til Pavillon de Flore) i Cannes, og som tidligere "indtog" han en bolig ved at gennemtegne rummene. Særlig interesse havde hans atelier,  hvor han tilbragte stort set alle døgnets vågne timer.  Hans ex, Francoise Gilot beskriver i sin bog Samliv med Picasso, hvordan han ofte malede til kl 3 om natten.

Serien Carnet de la Californie er en mappe med 39 litografier efter tegninger, trykt 1959 af Atelier Mourlot, hvor Picasso udførte stort set alle sine litografier fra 1919 til 1969.

24 af litografierne har atelieret som motiv. I dem møder vi en legesyg Picasso, der med rummets få stationære genstande - hans stol foran staffeliet til venstre, palmerne udenfor vinduet i midten, den røde stol til gæster til højre har former nok til en endeløs strøm af værker, der fanger essensen af det tomme atelier . Men også 8 portrætter af hans nye elskerinde og muse, den smukke Jacqueline blev der plads til i serien.

Carnet de la Californie blev udgivet af Editions Cercle d'Art i 1959 i et samlet oplag på 3500 ekspl: en fransk udgave på 1500 ekspl nummereret i kolofonen, en amerikansk udgave på 1000 ekspl numm i kolofonen, en tysk udgave på 500 ekspl numm i kolofonene og en italiensk udgave på 500 ekspl numm i kolofonen. De enkelte litografier er ikke nummereret eller signeret. Litografierne er trykt til kant på ark på 26 x 41,5 cm

De 24 Atelier motiver fordeler sig på 10 sort/hvide , 12 i farver og 2 kun holdt i blåt.

de 8 Jacqueline portrætter fordeler sig på 5 sort/hvide og 3 i farver

De resterende 7 litografier har vidt varierende motiver, bl.a fortolkninger af ældre 1500-1600-tals malerier

De her udbudte litografier stammer dels fra en tysk udgave, der er nummereret D 419/500, dels  fra en fransk udgave nummereret F 440/1500. Numrene er anført med blyant bag på litografierne


Le Gout du Bonheur # 63

Le Gout du Bonheur # 58

Le Gout du Bonheur # 53

Le Gout du Bonheur # 60

Le Gout du Bonheur # 66

Le Gout du Bonheur # 54

Le Gout du Bonheur # 55

Le Gout du Bonheur 5

Le Gout du Bonheur 8

Le Gout du Bonheur 11

Le Gout du Bonheur 15

Le Gout du Bonheur 16

Le Gout du Bonheur 23

Le Gout du Bonheur 24

Le Gout du Bonheur 70

Le Gout du Bonheur 26

Le Gout du Bonheur 27

Le Gout du Bonheur 28

Le Gout du Bonheur 29

Le Gout du Bonheur 34

Le Gout du Bonheur 35

Le Gout du Bonheur 36

Le Gout du Bonheur 40, L'Adorateur I

Le Gout du Bonheur 41, L'Adorateur II

Le Gout du Bonheur 44

Le Gout du Bonheur 46

Le Gout du Bonheur 48, Le Main Creative

Le Gout du Bonheur 51

Le Gout du Bonheur 52

Le Gout du Bonheur 57

Le Gout du Bonheur 59

Le Gout du Bonheur 62

Le Gout du Bonheur 71

Le Gout du Bonheur 56

Le Gout du Bonheur 64

Carnet de La Californie, L'Atelier 8.11.55/VI

Le Carnet de la Californie, L'Atelier 15.11.55/I

Carnet de La Californie, L'Atelier 8.11.55/V

Carnet de La Californie, L'Atelier 8.11.55/III

Carnet de La Californie, L'Atelier 3.11.55III V

Carnet de La Californie, L'Atelier 15.12.55

Carnet de la Californie, Skitse 14.1.56

Carnet de la Californie, skitse efter Cranach

Carnet de La Californie, L'Atelier 3.11.55/I

Portræt efter Hans Holbein.d.yngre

Carnet de la Californie, LAtelier 3.11.55/II

Carnet de La Californie, L'Atelier 8.11.55/III

Carnet de La Californie, L'Atelier 19.11.55/II 5/III

Carnet de la Californie, l'Atelier 3.11.55/IV

Carnet de la Californie, l'Atelier 3.11.55/IV

Carnet de La Californie, Jacqueline 21.11.55/II

Carnet de La Californie, Jacqueline 21.11.55./IV

Carnet de La Californie, Jacqueline 21.11.55/V .55./IV

Carnet de La Californie, Jacqueline 21.11.55/I 1.55./IV
Galleri Moestrup  •  Hellum Byvej 9  •  9520 Skørping  •  Denmark  •  Tel. + 45 9839 8139  •  hans.moestrup@mail.dk  •  galleri-moestrup.dk
Nordjysk Webdesign ApS