SØG

   Dansk
   English

Atlan, Jean-Michel

Jean-Michel Atlan 1913-1960. Algiersk-fransk maler. Studerede filosofi på Sorbonne fra 1930. Efter krigsfangenskab 1942-1944 begyndte Atlan at male. Han udviklede - ikke mindst inspireret af COBRA-malerne - til hvem han regnes idag - en lyrisk abstraktion med mørke rytmiske former i forgrunden på en bund af lettere kolorit. Farverne er sort, brun, okker, orange, blå og rød - ørkenens farver. Hans tidlige død betød, at hans grafiske produktion kun består af 7 litografier og 2 plakater


Oieau de lune

Astarté

Orient

Le Simoun

Jean-Michel Atlan (1913-1960) var født i Algier i jødisk/fransk familie. i 1930 flyttede han til Paris for at studere filosofi på Sorbonne. Han ernærede sig som underviser men under den tyske besættelse mistede han ret til at undervise og da han også havde kontakter til den franske modstands-bevægelse blev han i 1942 fængslet. Efter 2 år i fangenskab blev han løsladt efter at have overbevist sine vogtere om, at han var gal. Atlan, der var såvel filosof som (publiceret) digter begyndte - inspireret af sine digte - at male og fik hurtigt udstillinger. Han stil - i begyndelsen voldsomme og ekspresionistiske - udvikledes mod en lyrisk abstraktion med tunge mørke rytmiske figurer på en lysere, ofte farverig bund. Koloritten er ofte sort,  brun, okker og orange med enkelte strøg af rødt og blå - den algierske ørkens farver. I begyndelsen af 1950'erne blev Atlan påvirket af COBRA-malerne (til hvem han regnes idag) og i anden halvdel af 50'erne fik han et internationalt gennembrud som han dog knapt nåede at høste frugten af, da han i 1960 døde af kræft. I 1963 fik han en stor retorspektiv udstilling på Musee National d'Art Moderne i Paris. Han efterlod sig en meget begrænset produktion - godt et par hundrede værker. Og hans grafiske produktion er den mindste nogen væsentlig kunstner fra det 20 årh. har efterladt sig. Og udover nogle illustrationer til bøger omfatter hans samlede grafiske produktion 7 signerede litografier og 2 originalgrafiske plakater

Galleri Moestrup  •  Hellum Byvej 9  •  9520 Skørping  •  Denmark  •  Tel. + 45 9839 8139  •  hans.moestrup@mail.dk  •  galleri-moestrup.dk
Nordjysk Webdesign ApS